Det begyndte med et hus, der stod og forfaldt.
Tæt på Janderup Skole lå et gammelt klubhus, som ikke længere blev brugt. Idrætsforeningen, der ejede det, overvejede at rive det ned. Men for Ane Hansen, formand for Janderup Skoles støtteforening, virkede det forkert at rive et hus ned, som stadig havde varme, et godt redskabsrum og plads til at samle mennesker.
Samtidig var der allerede en idé i lokalsamfundet om, at Janderup manglede et sted, hvor børn og voksne kunne komme tættere på naturen. Da muligheden for at gøre noget ved det gamle klubhus opstod, blev det derfor naturligt at spørge: Kunne huset blive til noget andet?
Svaret fra både skole og børnehave var et klart ja. De så muligheder for at flytte undervisning og aktiviteter ud, lade børnene bruge området til små ture og skabe et sted, hvor naturen kunne opleves lige uden for døren.
Natur tæt på børnene
Naturbasen skal nemlig være et sted, hvor børn kan få naturen ind under huden. Området skal udvikles med stier, vilde arealer og hjemhørende arter. Der er planer om blandt andet shelters og nye aktiviteter, hvor børnene selv kan undersøge, hvad der lever i området.
Et eksempel er et såkaldt bioblitz, hvor man på et afgrænset område registrerer så mange arter som muligt. På et lignende område i kommunen blev der sidste år fundet 143 nye arter på bare ét år.
Drømmen er, at børn fra skolen og børnehaven kan være med til at undersøge Naturbasen – og komme tilbage år efter år for at se, hvad der har forandret sig. På den måde bliver Naturbasen ikke bare et sted, man besøger. Det bliver et sted, hvor børnene selv kan være med til at opdage og dokumentere naturen.
Og måske er det netop sådan, en ny naturforståelse begynder: Ikke kun gennem store beslutninger om arealer og landskaber, men gennem konkrete steder, hvor børn, forældre, lærere og naboer oplever, hvad natur kan være – lige dér, hvor de bor.
Det har Fælles om Landskabet støttet
Med støtte fra Fælles om Landskabet har Janderup kunnet løfte Naturbasen fra idé til et konkret sted for natur, læring og fællesskab.
Puljen har blandt andet støttet:
- Renovering af det gamle klubhus, så det kan bruges af børn, frivillige og andre lokale.
- Materialer til naturformidling, udviklet i dialog med lærere og pædagoger, så undervisningen kan flyttes ud.
- Faciliteter til ophold og formidling, blandt andet en formidlingsbænk og mulighed for shelters.
- Udvikling af udearealerne, blandt andet med fokus på vilde områder, stier og hjemhørende arter.
- Aktiviteter og formidling, så Naturbasen kan blive et sted, hvor børn og andre lokale kan undersøge, opleve og lære om naturen.
Et projekt, der voksede gennem relationer
Naturbasen blev hurtigt mere end et projekt for støtteforeningen. Den blev en anledning til at række ud til mennesker, man kendte – og til at opdage, hvor meget der allerede findes af lokale ressourcer.
En forælder med erfaring som maler hjalp med at lave en indkøbsliste og tilbød bagefter at komme og male. En far med en virksomhed kom forbi med en højtryksrenser. En lokal kunstner meldte sig selv og tilbød at male et skilt. En anden forælder kunne få lavet endnu et skilt gennem sit arbejde. Og en onkel brugte en dag på at lave vinduer til huset.
Det er netop den slags lokale forbindelser, der har fået projektet til at vokse.
“Det handler om at spørge på den rigtige måde ved at gøre opgaven konkret og afgrænset. Så er det meget nemmere at få et ja. Og har man også en ide om, hvad personen er god til og lokker med fællesskab, så siger folk ja – og der opstår altså virkelig mange gode snakke, mens man maler udhæng på et skur!” fortæller Ane.
På få måneder har 21 forskellige forældre hjulpet til med alt fra maling og slibning til byggeri, og 18 børn har været med. Samtidig har projektet skabt et nyt fælles projekt mellem skolens og børnehavens støtteforeninger og åbnet døren til flere lokale samarbejder.
For de frivillige handler det derfor ikke kun om at renovere et hus. Det handler om at bygge et sted, som flere føler ejerskab til og som kan være en genvej til naturen.
Et lille sted med et stort potentiale
Janderup har allerede et godt foreningsliv og flere fælles samlingspunkter.
Men Naturbasen har givet anledning til at tænke endnu bredere: Kunne den også blive et sted for seniorer? For spejdere? For bedsteforældre og børnebørn? Eller for nye fællesskaber, som endnu ikke findes?
For de frivillige er næste skridt derfor ikke nødvendigvis at få alle idéer realiseret med det samme. Det handler om at blive ved med at invitere mennesker ind, spørge, hvad de har lyst til, og lade projektet udvikle sig sammen med lokalsamfundet.
For som Ane siger: ”Vi skal selv blive ved med at synes, det er sjovt – og vi skal have de frivillige med.”
Naturbasen er dermed både et fysisk sted og et socialt projekt. Et sted, der kan bringe mennesker sammen omkring naturen – og måske være med til at gøre den store landskabsforandring, som Grøn Trepart lægger op til, konkret og nærværende for dem, der skal leve med den.
3 råd fra Janderup
- Start med de centrale aktører
Tag fat i dem, der skal bruge stedet, og spørg til deres ønsker og behov. I Janderup var skole og børnehave med fra begyndelsen – og det har været med til at sikre, at Naturbasen bliver brugt. - Find de lokale kræfter – og spørg konkret
Kortlæg, hvem der kan hvad, og spørg mennesker om konkrete bidrag. Én kan male, en anden har materialer, en tredje kan bygge. Det gør det nemt at være frivillig – og åbner samtidig nye relationer. - Tag én ting ad gangen
Selvom I har en stor vision, behøver alle ikke kende hele planen fra starten. Skab små succeser undervejs, og giv plads til, at frivillige kan engagere sig på forskellige niveauer. Det gør det lettere at holde energien og fællesskabet i gang.
