Forestil dig, at du går en tur med dine børn eller din hund. Du kommer til en mark, hvor der ikke er noget hegn. Men på marken går fire store køer. Hvad gør du?
Det er et meget konkret spørgsmål, som Aarhus Kommune har skullet tage stilling til, efter kommunen er begyndt at bruge virtuelle hegn i arbejdet med naturgenopretning.
For når det fysiske hegn forsvinder, forsvinder også den tydelige markør for, hvor mennesker, køer og heste møder hinanden – og det kræver, at vi ændrer vores natursyn fra at natur er det, vi indhegner til noget, vi sammen skal bevæge os i.
Derfor har Aarhus Kommune med støtte fra Fælles om Landskabet-puljen sat fokus på at engagere lokale borgere i at udvide naturforståelsen og anvendelsen af nye, virtuelle hegn.
Grøn Trepart bliver synlig på marken
Aarhus Kommune har i tre år arbejdet med et større naturgenopretningsprojekt, hvor 300 hektar landbrugsjord skal omdannes til natur. De første år har kommunen blandt andet arbejdet med naturpleje ved hjælp af køer, der græsser og traditionelle hegn.
Nu er virtuelle hegn blevet endnu et redskab i naturplejen.
I stedet for et fysisk hegn får dyrene et halsbånd, som gør det muligt at definere et område digitalt. Hegnet kan flyttes fra en computer, så dyrene eksempelvis kan få adgang til et nyt område eller holdes væk fra et område, hvor der vokser særlige planter.
Det giver både større fleksibilitet og kan mindske nogle af de driftsomkostninger, der følger med traditionelle hegn.
Men teknologien skaber samtidig en ny udfordring: Hvordan ved borgerne, hvor hegnet er, og hvordan skal de omgås dyrene?
En lille kommunikationsopgave med stor betydning
Det er netop den udfordring, Fælles om Landskabet-puljen har støttet. For selvom virtuelle hegn kan være et effektivt redskab i naturplejen, er teknologien ny.
Samtidig er mange mennesker ikke vant til at færdes i områder med store græssere.
Når det fysiske hegn fjernes, bliver behovet for viden og formidling endnu større.
“Med støtten kunne vi hurtigt sætte ind med en formidlingsindsats: en folder, skilte, markvandringer og lokale historier, blandt andet med en lokal illustrator og naturfotograf,” fortæller Pernille Thormann Villesen, arkitekt i Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
“Det handler ikke kun om at fortælle borgerne, hvad kommunen gør. Det handler om at gøre den nye natur forståelig og relevant for dem, der faktisk skal bruge og færdes i landskabet,” fortsætter hun.
Fra lokal udfordring til fælles forståelse
For Aarhus Kommune er erfaringen, at kommunikation ikke er noget, der kommer til sidst, når naturprojektet er færdigt. Det er – og skal være – en del af selve arbejdet.
“50 procent af det her arbejde handler om kommunikation. Ikke forstået som klassisk kommunikation, men som arbejdet med at få mennesker til at forstå, hvad der sker omkring dem, hvorfor det sker, og hvordan de selv er en del af det. Det er måske netop her, de store landskabsforandringer bliver konkrete: Når landbrugsjord bliver til natur, når køerne flytter ind, og når et hegn pludselig ikke længere kan ses,” fortæller Pernille og fortsætter:
“Det er én lille brik i det store puslespil. Men hvis den lokale brik skal passe, kræver det, at mennesker er med.”
Det skal ikke bare være kommunen, der fortæller
En vigtig del af indsatsen har derfor været at spørge lokale, hvad de selv har brug for at vide.
Aarhus Kommune har blandt andet været i dialog med de fællesråd, der repræsenterer områderne omkring naturprojektet.
Her har kommunen spurgt, hvordan borgerne gerne vil have informationen, og hvad de har brug for at vide.
Det har blandt andet ført til artikler og materiale i lokale medier. Men det er ikke kun indholdet, der har betydning – det har afsenderen også.
“Derfor fik vi en lokal illustrator til at tegne lokale køer og insekter til materialet, mens en lokal naturfotograf har taget billeder fra området. Dermed blev materialet ikke bare kommunens – det var også noget lokalt,” fortæller Pernille.
Det har Fælles om Landskabet støttet
Aarhus Kommune har fået midler til formidling af virtuelle hegn som en del af kommunens større naturgenopretningsprojekt. Midlerne er blandt andet brugt til:
- Informationsfolder om virtuelle hegn og hvordan man færdes med store græssere som køer og heste
- Skilte omkring områder med virtuelle hegn
- Lokal illustration til formidlingsmaterialet
- Markvandringer med lokale borgere
- Understøttelse af lokal dialog med de relevante fællesråd
Når information bliver til samtale
Den første markvandring viste netop værdien af at mødes ansigt til ansigt.
Borgerne havde spørgsmål. Mange handlede om dyrenes velfærd: Får køerne stød? Hvordan fungerer halsbåndet? Hvordan er dyrene blevet introduceret til løsningen?
Andre spørgsmål handlede om borgernes egen adfærd: Hvor må man gå? Hvad gør man med hunden? Hvordan skal man omgås dyrene?
Her kunne den lokale dyreholder svare på spørgsmålene og fortælle om både dyrene og den virtuelle hegnsløsning.
Det blev dermed ikke bare en informationssession. Det blev en samtale om det landskab, som borgerne er ved at få tættere på.
3 råd fra Pernille, Aarhus Kommune, som du måske kan lære af:
- Gør det lokalt
Brug lokale mennesker, historier og billeder. Lad borgerne være med til at forme, hvordan projektet bliver fortalt. Folk er så glade for, at det er ”deres” landskab på billederne og ”deres” dyreholder og ”deres” ko. - Gå på forkant
Vent ikke på, at spørgsmålene og konflikterne opstår. Inviter folk ind, før forandringen sker. - Gå fra formidling til dialog
En folder kan informere. En markvandring kan skabe relationer, spørgsmål og fællesskab.
