Hvordan får man grøn omstilling af kirkens jorde fra noget, man taler om, til noget, man faktisk kan se og gøre? I Roskilde Stift har de skabt en inspirationstur for at vidensdele og opkvalificere kirkelige medarbejdere i jordomlægning, biodiversitet og skabe en dybere forståelse af, hvordan kirkelige og klimamæssige hensyn går op i en højere enhed.
Kirkerne er blandt Danmarks største jordejere. Derfor rummer kirkens jorde et stort potentiale for både natur og klima. Men for den enkelte menighed kan det være svært at vide, hvad man konkret kan gøre: Hvad kan et areal bruges til? Hvad kræver det? Hvad koster det? Og hvordan hænger en omlægning sammen med kirkens øvrige opgaver og værdier?
Derfor arrangerede Roskilde Stifts grønne netværk sammen med Grøn Kirke en inspirationsbustur til tre lokationer i stiftet. Her fik gravere, kirkegårdsansatte og andre med ansvar for kirkens jorde mulighed for at se konkrete løsninger og høre om erfaringerne bag.
Inspiration fra lokale erfaringer
Pointen med inspirationsturen var ikke at finde én model, som alle kirker skulle kopiere, men at vise bredden af muligheder og gøre det lettere at forestille sig, hvad der kunne lade sig gøre lokalt.
For eksempel gik turen forbi Udby på Tuse Næs hvor 14 hektar tidligere landbrugsjord er blevet omlagt til skov og vild natur. Området kan blandt andet bruges til friluftsgudstjenester og er samtidig blevet til glæde for lokalbefolkningen. Her fik deltagerne indblik i hele processen: fra drøftelserne og uenighederne i menighedsrådet til finansiering og praktisk gennemførelse. Erfaringen viser, at det er muligt at finde fælles fodslag om en grøn omlægning, selv når der er forskellige holdninger til beslutningen. Det kræver, at emnerne bliver diskuteret, og at der er plads til at træffe beslutninger gennem den demokratiske proces i menighedsrådet.
I Mørkøv har de etableret et regnvandsanlæg på kirkegården, hvor regnvand fra kirkens tag samles i en sø. Det skaber en lille oase for insekter og dyr i et landskab, der er omgivet af marker. Eksemplet viser, hvordan kirkegården kan bidrage med plads til naturen i et landskab, hvor der ellers er begrænset plads til den.
På Sct. Olai Kirkegård har de arbejdet med naturområder, store træer og stauder. Mindre benyttede dele af kirkegården er blevet omlagt til mere fri natur, og områderne er efterfølgende blevet populære til urnegravsteder. Det peger på, at ønsket om at komme tættere på naturen også spiller en rolle, når mennesker vælger gravsted.
De tre steder viser forskellige måder at arbejde med kirkens arealer på. Fælles for dem er, at grønne løsninger kan tænkes sammen med kirkens eksisterende funktioner og lokale behov.
Fra inspiration til handling
At stå på et konkret areal og se, hvordan det er blevet omlagt, gør en forskel. Spørgsmålet bliver ikke længere kun, om kirker kan arbejde mere grønt, men også hvordan det kan gøres.
Mange kirkegårde har nedlagte gravsteder og større, åbne arealer, hvor der er mulighed for at give mere plads til naturen. På busturen fik deltagerne inspiration til blandt andet at plante stauder, træer og buske, etablere vandhuller og skabe små oaser, hvor mennesker også kan opholde sig. Der blev også delt eksempler på, hvordan etårige sommer- og forårsblomster kan erstattes af løg og stauder, der kommer igen år efter år.
Busturen gav samtidig deltagerne mulighed for at overveje, hvad de kunne tage med hjem til deres egne menigheder. For nogle kan det være første skridt mod at omlægge et konkret areal. For andre kan det være anledning til at undersøge mulighederne nærmere eller tage en ny samtale i menighedsrådet. På den måde bliver videndeling et konkret redskab til at få grøn omstilling til at sprede sig. Erfaringerne fra Udby, Mørkøv og Sct. Olai viser, at der ikke findes én løsning, der passer til alle. Men ved at dele både de praktiske erfaringer og de overvejelser, der ligger bag, kan én kirkes erfaring give andre mod på at gå i gang.
For nogle gange begynder en større forandring ganske enkelt med, at man ser, hvad der er muligt – og får mod på at undersøge, om det også kan lade sig gøre hjemme hos en selv.
Det har Fælles om Landskabet støttet
Med støtte fra Fælles om Landskabet har Roskilde Stifts grønne netværk og Grøn Kirke kunne skabe en inspirationstur for kirkelige medarbejdere.
Puljen har blandt andet støttet:
- Leje af bus.
- Forplejning til deltagere.
- Afvikling af kursus på busturen og opsamling.
- Organisering, administration af tilmeldinger og rekruttering.
”Mit håb er, at skoven bliver et sted, som unge vender tilbage til.”
I Thy skal borgerne være med til at forme fremtidens skove. En skovtemadag skal skabe samtaler på tværs og give særligt de unge en stemme i, hvilket landskab de ønsker sig i fremtiden.
