Læringsforløb: Skab engagement om den grønne trepart lokalt

  • 01. nov 2026, 10:00 - 16:30
Fysisk i Odense

I dette gratis læringsforløb får du konkrete værktøjer til at skabe lokale aktiviteter, der kan samle mennesker, skabe nysgerrighed og give flere lyst til at engagere sig lokalt om den grønne trepart.

Vi arbejder med, hvordan du kan få folk til at dukke op, skabe gode samtaler, fortælle historier, bygge relationer og få flere til at tage del i aktiviteterne. Du får inspiration fra andre, mulighed for at sparre med folk fra hele landet og tid til at arbejde konkret med dit eget projekt eller din idé.

Vi har allerede haft en online introduktion den 5. oktober kl. 15-17. Men du kan stadig nå at være med.

Den 1. november kl. 10-16.30 mødes vi i Odense til en hel dag med konkrete værktøjer til at skabe lokale aktiviteter, der kan samle mennesker, skabe nysgerrighed og give flere lyst til at engagere sig lokalt om den grønne trepart.

Forløbet klæder dig samtidig på til at søge midler fra Fælles om landskabet-puljen og omsætte din idé til en aktivitet, der kan skabe engagement lokalt.

Forløbet er for alle frivillige, lokale ildsjæle og professionelle, der gerne vil være med til at skabe samtaler, fællesskab og engagement om den grønne trepart. Der vil være vegetarisk forplejning gennem dagen.

Vi ønsker brændende at skabe en fed dag sammen med jer og dermed ønsker vi også at undgå, at der er tilmeldte, der ikke dukker op. Der vil derfor være et “no-show-fee” på 100kr, hvis man har tilmeldt sig men udebliver. Det håber vi, at der er forståelse for og selvfølgelig er der plads til, at man kan blive syg!

Spred gerne budskabet!

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål om puljen Fælles om Landskabet. Skriv til os på

Sigrid Vedel Neuhaus

Projektleder